Fragt kun 35,- ..... Fri fragt ved køb over kr. 599,-

Produktinfo

Vores produkter er syet af 2,2 mm tyk nylonbånd med tredobbelte stikninger i special fremstillet industritråd. Nylonbåndene er påmonteret et pyntebånd i forskellige farver. Disse bånd er enten lavet i bomuld eller grosgrainbånd i polyester.

Alt vores hardware (spænder ol.) er den højeste kvalitet vi kan finde på markedet. 

Vi bruger klikspænder i både Acetal (væsentlig stærkere end plastic) og klikspænder i metal (crome, rosaguld, sort og rainbow)

Hver bevægelig del, f.eks. karabinhager og klikspænder, skal skylles regelmæssigt under rindende vand, især efter et besøg på stranden eller en tur i søen, da de er meget følsomme over for sandkorn. Karabinhagerne og klikspænder i metal skal holdes i en god, smidig stand med kommercielt tilgængelig olie - feks. (WD40 Multispray - IKKE madolie!)

Vores halsbånd og liner kan vaskes ved 30 grader og lægges til tørre på et fladt underlag (kan IKKE tørretumbles)

Har du en hund der går meget i vandet/ofte er på stranden anbefaler vi, at du vælger klikspænde i Acetal, da metalspænder er mere følsomme overfor sand.

Vi gør rigtig meget ud af at bruge de bedste materialer, men der er dog grænser for hvad de kan holde til. Ligesom med vores eget tøj, bliver det helt naturligt slidt ved brug.

Sand og saltvand slider på både stof og spænder. Klorvand slider på farverne og udtørrer både stof og spænder. Husk at vaske og smøre. Så kan du have glæde af dit halsbånd rigtig længe. Eller endnu bedre - tag halsbåndet af hunden, hvis den skal i vandet.

Hundeklør og stofhalsbånd er ikke det bedste match ( ligesom vores negle og nylonstrømper ). Nogle hunde klør sig når de får halsbånd på, enten fordi de ikke er vant til halsbånd, bliver irriteret over deres navnetag/evt. klokke der larmer, flåtbid, nikkelallergi eller hvis din hund lige er blevet vaccineret eller dryppet i nakken med flåtmiddel.  En klo kan selvfølgelig komme til at hænge fast i pyntebåndet, og give ridser. Det betyder dog ikke at dit halsbånd ikke kan bruges, blot at der er kommet lidt "ridser i lakken". 

Det samme gælder selvfølgelig for hundetænder - Vær især obs på at de små sylespidse hvalpetænder, der ofte godt kan li at bide fast i linen, når de skal ud at gå tur.

Til hunde der bevæger sig meget rundt i kratskov, underskov og buskads anbefaler vi brug af læderhalsbånd, da stof helt naturligt vil hænge fast i grene og torne.

Alle produkter bliver tjekket inden de forlader Styledog.dk - dvs at karabinhager samt klikspænder bliver tjekket for deres åbne/lukke funktioner. Alle bånd bliver tjekket for evt. vævefejl - og alle syninger bliver tjekket for holdbarhed.